Grusomme skjebne, hvad har jeg forøvet Vi vilde du stedse, førfølge mig saa Og skal jeg da idelig være bedrøvet Og skal jeg i livet, ei glæde mer faa. Jeg er av verden kjed og al dens usselhed. Mismodig jeg vanker, vemodige tanker, uroer mit sind og forstyrrer min fred.