Som i en barnlig leg, vi svævede gennem livet
Stoppede op når det gjorde ondt, resten tog vi for givet
Så mange grubler jeg kunne have mig sparet
Så mange spørgsmål jeg aldrig fik besvaret

Natens lune vinde ånder blidt på mig
Når jeg ligger her i min seng
Eller er bare min gamle ven døden
Der kommer hver nat igen

Jeg fik et lys da jeg blev født
Til tider brændte jeg begge ender
For bedre at forstå hvad jeg gør her på jord
Og at jeg mig selv bedre kender
Vil jeg fortryde mine valg når min rejses ende er nået
Nej, jeg vil prise mig lykkelig for
At jeg dengang den visdom såede

Jeg kan kun gruble over
Hvad jeg føler når dagen den oprinder
Vil jeg kunne mærke, at min sjæl ud af kroppen forsvinder
Blive et med kosmos og stjerner igen
Farvel mine kære, måske vi ses igen