Han Som Faldt
Over heden de ham bar
En frostklar nat under månen
Over jorden blæste en stille vind
Sørgmodigt hviskende om død

Tårer faldt på blodplettet jord
Hvor slaget rasede vildt
Et ligtog over heden drager
Mod gravhøjen hævet hellig

I blodig kamp han faldt
For sine guders ære
Bravt han kæmpede sig død
Guderne genkender deres tjenere

Hvor forfædrene lå
De den gamle kriger lagde
Med sværdet ved hans hånd
Hans ulveskind om kolde skuldre

Da rejser sig den gamle
Krigeren i ulveskind
Ej en mand ud af højen løb
En ulv klædt i gråt mod himlen løb