Krigen os kalder
Vredens tårer, stod ham i øjne
Tåge skikkelser, fra svunde tider
Skal jeg holde fast omsider
På ny, mit tungsinds blik
Svæver nær, i denne drøm, endnu mit hjerte kær
Sorger med måde, stor var den faldne
Først ved hans død, var først ved hans gravhøj

Grebet af sort rædsel
Svang sin økse

Krigen os kalder
Da solen gik ned
Lyste skummet som flammer
Når sorte ånder blæser
Og dødens skygge hvæser

Dødens skygge
Den bringer os livet
Som Kongen har den givet

Hårdhed skal herske
Til vor tid ender
Da ingen mand, andre skåner

Hårdhed skal herske
Til vor tid ender
Dø stolt i krigens hænder

Krigen os kalder
Ud af søvnen, ud af mørket, frem i solens skær
Red jeg syngende, med et blotesværd
Red til der hvor hjertet brast, og håbet endte brat
Frem mod vreden, frem mod døden
I den dunkle nat