Når dødens nat, over mig sig sænker
Forfædres Ånder,
vågent fører vejen til Hels porte

Jordens ende, som snart vil råde
I skovens favn, indtræder evige ild
Tusmørken som vist, vil dødden lurer

Gravens klang
Indånder tiden

Ej skal håbet, forlade mit lod
Sløret i blod, skyggemørkner
Den ventede skæbnes gang

Dødens nat, vækker de døde
Ravnes kald, månen vil bløde

Blod skal fører mod
Den sidste æt af Skjold
Vor Kult som Ånder slører
Mod Døddens vold

Daggry, Mørkner

Ramt er de som korset bærer
Deres Gud som aldrig fandtes

Daggry, Mørkner, Forevigt, Mørkner

Hels mørke, ind i dødens nat

Helblinde er de uinviet
Mørkets magt i sjæle sad
Som kulde sat i dvale
Torden angst vil spredes
I dødens nat vi ej forsvinde...