To sorte ravne i træet sad
I et fjernt land fløjet, over jord langs kyst

Ifing render stærkt gennem skumle dale
Himlens kulde, brisen bristed
Bag høje træer, der ravneøjet skuede
Af menneskelig, fem tårne i spids
I bjerget borgen stod, af trolddom var det bragt
Da ravnene tættere kom de så,
En skikkelse på borgen stod

Prydet med pragt, et væsen så grumt
Af knogler var hans klæder
Bjørneskind på fod han bar
Dens kranie om hans hovede var
I et land så fjernt han Greve er,
med trolddom der han hersker
Over tudser jætter og troldtøj

De dunkle skove der taler
Runer han rister, sejdkyndig han er
Trolddom dem alle binder
Grusom skæbne falder til dem,
Der ondt i sinde har

Den grusommeste af dem alle han er
Af blodtørst besat

Ravne sorte to, der fløj til Ask
På grenen sad og drøftede
Ej kan de huske hvad de så
I mørket af skumle skove
Fra dalen der førte dem ad Ifing å