Nå men, der gik jeg så en sommerdag og forsøgte at få lidt orden på mit liv
Ud af historien faldt et postkort fra en allerede overvundet tid
Vores afsenderadresse var amerika, seksogfirstres, skanderborg
Det var vores første sted i livet, et liv der varede lige omkring et år
Vi boede til leje i et hus ved søen, mig og nogle stykker inde fra byen af
En dag så vi på et kort at vores drømmeslot hed amerika
Det er længere væk end man kan nå med sin forstand

Man må tage drømmene ind for at fatte det
At alting vender tilbage
Vi spurgte en mand fra egnen, hvorfor det hed amerika
Han forsvandt ind i fortiden - og vendte tøvende tilbage
Engang for længe siden henne på den lokale kro
Var sognets landsbytosse håndfast blevet lagt til ro
Han vågnede og bad om ordet, stillede sig op på et bord og sagde
Farvel, alle i skiderikker, nu ta’r jeg til amerika

Om morgenen var han forsvundet, over isen var han gået
De fandt ham ude i jeres lade, længere var han ikke nået
Han hang og dinglede i et reb, han havde taget sig selv af dage
Siden dengang har folk kaldt stedet her for amerika

Det er længere væk end man kan nå med sin forstand
Man må tage drømmene ind for at fatte det: At alting vender tilbage
Som tragedie, som farce, som soap, som opera, som postkort fra amerika
Vi tog hinanden om livet og gik ud i laden næste nat

Månen for henover himlen, vinden hylede som besat
Vi rykkede tættere sammen og udbragte så en skål
For alle de der trodser frygten og forfølger deres mål
Næste sommer skulle vi videre, hver vores vej og hver til sit

Jeg tænker tit på om i opdagede jeres amerika
Og om jeg nogensinde finder mit?
Det er længere væk end man kan nå med sin forstand
Man må tage drømmene ind for at fatte det: At alting vender tilbage
Som tragedie, som farce, som soap, som skæbne, som opera, som postkort fra amerika