Låst væk fra verden blevet en krøbling af frygt
For hovmod og griskhed havde bragt ham
På en søgen efter dvalins arv en færd over mange år
Da han kom til et fjeld langt væk fra folk
Her mødte han en kælling der var vis i sejd og runens magt
Hun gav ham viden om mimers brønd der kan give ham alt for en pris
Hun sang til fjeldet der sprækkede
Og en sti kom frem til underverdenens land
Han blev dårlig og fik kvalme da han så
Den snoede sti skabt af lig der fører til den regnvåde sal
Men de fulgte Hvergelmir mod brøndens sted
Ved brønden galdrede fæle kælling rite højt
Løb ind æt af Ask fortæl mig hvad du får at se i vandets spejl
Brøndens mørke viste ham visioner om fortid
Fremtid som hans sind ikke kunne forstå
Men værst af alt så han sin pris som sten i den snoede sti
Vanvid slog ham blind
Præst blev bragt til galgetræ hvor en mand lå krummet sammen
Hysterisk mumlede han om sære ting
Midgård i brand med faldende mur omkring
Den høje der faldt med sin æt mod turserne fra syd
Præst blev bleg og fik den sindssyge ført bort
Låst væk fra verden