Det var som mit Blik blev blændet af Sorg og Skam
Al den Elendighed - Et Optog af Offerlam
Holdte i min Bøn Det der stod mest dyrebart
Som en Feberdrøm da du Drog paa Himmelfart

Søn, gaa med Fred
Du er faldet som en kæmpende Mand
Solen gaar nu ned i et lidet fattigt Land

"Vort Fædreland maa aldrig visne bort"
"Et Ulivssaar at lide denne tort"

Med disse vage Ord
finder jeg aldrig Trøst
"Vi bliver alle til Jord"
lød fra hver djærv en Røst

En Æra vil forstummes
I Graad vil jeg dvæle
Ej over Land der rømmes
men over De der fik Hvile

Sol, hvor er du?
Det er Ørnen som der jæger i Nat!
Blodet fra din Klo
er blot Blæk der maler Streger i Sand
Søn, nu er du væk
Dit Minde æres, Stenen er sat
Glæden er for mig Død
I et lidet, fattigt, ydmyget Land...